Psykolog med mange års erfaring

Jeg er uddannet cand.psych., autoriseret af Psykolognævnet, medlem af Dansk Psykolog Forening og specialist i psykoterapi med voksne.

Jeg er uddannet cand.psych., autoriseret af Psykolognævnet, medlem af Dansk Psykolog Forening og specialist i psykoterapi med voksne. Jeg har overenskomst med sygesikringen, men har aktuelt desværre ikke mulighed for at tage flere klienter under sygesikringen ind, da min kalender er fuldt booket.

At gå til psykolog er en alvorlig sag, og man har ret til og behov for at blive mødt respektfuldt, indlevende og med stor faglighed.

En stor del af helbredelsen består i at møde et andet menneske, som engagerer sig dybtfølt i én, og som vil hjælpe en med at blive den bedste udgave af sig selv – uden at blive perfekt.

Det er mit mål at møde alle mine klienter med denne indstilling.   

Jeg arbejder med behandlingsmetoden Compassion Focused Therapy (på dansk: medfølelsesfokuseret terapi), som du kan læse mere om under  siden Behandlingsmetode. Herudover har jeg et samarbejde med Institut for Psykologi på Københavns Universitet. Aktuelt er jeg tilknyttet et forskningsprojekt, der specifikt retter sig mod psykoterapeutisk behandling hos praktiserende psykologer. Det overordnede formål med projektet er at undersøge hvilke forhold, der har indflydelse på et psykoterapeutisk forløb med henblik på at sikre den bedst mulige behandling. Som klient hos mig er det muligt at deltage i projektet, men det er selvfølgelig helt frivilligt.

Særligt kendskab til

  • Compassion fokuseret behandling af unge og voksne
  • Depression
  • Angst
  • Stress/ overbelastning
  • Sorg
  • Traumer
  • Behandling af personlighedsforstyrrelser
  • Behandling af spiseforstyrrelser
  • Gruppebehandling
  • Supervision af behandlere i psykiatrien
  • Supervision af personale i socialpsykiatrien
  • Efteruddannelse af behandlere i børne-, ungdoms- og voksenpsykiatri
  • Uddannelse og supervision af psykologer

Baggrund

  • Født 1975
  • Uddannet cand.psych. fra Århus Universitet i 2002
  • Autoriseret psykolog i 2005
  • Specialist i psykoterapi i 2013
  • Medlem af bestyrelsen for Dansk Psykoterapeutisk Selskab for Psykologer 2012-2023
  • Psykoterapeutisk efteruddannelse i såvel individuel som gruppebaseret psykodynamisk psykoterapi.
  • Psykoterapeutisk efteruddannelse i Dialektisk Adfærdsterapi
  • Kurser i mindfulness og ACT (Russ Harris)
  • Basisuddannelse i Emotionsfokuseret Parterapi (EFT-C) v. Jette Simon
  • Psykoterapeutisk efteruddannelse i Compassion fokuseret terapi
  • Løbende supervision ved Paul Gilbert i Compassion Fokuseret terapi
  • Deltagelser i konferencer i Compassion Fokuseret terapi, London og Edinburgh
  • Supervisoruddannelse påbegyndes i januar 2023.
  • Løbende supervision og egenterapi i Compassion Fokuseret Terapi
  • 2002: Ansættelse ved team for børnefamilier, Socialcenter Sundby Nord, Københavns Kommune

    2003: Ansættelse ved Erhvervscenter Espelunden, Københavns Amt.

    2004: Klinisk efteruddannelsesstilling ved Psykologisk Klinik, Institut for Psykologi, Københavns Universitet

    2007: Ansættelse ved Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Region Hovedstadens Psykiatri

    2008: Ansættelse ved Psykoterapeutisk Team, Odense, Psykiatrien i Region Syddanmark

    2009: Ansættelse ved Børne- og ungdomspsykiatrisk Afdeling, Odense, Psykiatrien i Region Syddanmark

    2009: Ansættelse ved Psykiatrisk Afdeling Svendborg, Team for Affektive lidelser/ Dialektisk Adfærdsterapi, Psykiatrien i Region Syddanmark

    2012 – : Egen praksis med overenskomst med sygesikringen.

    2015 – : Ansættelse som ekstern lektor, Institut for Psykologi, SDU.