I januar 2021 starter jeg en ny Compassion udviklingsgruppe for psykologistuderende. Gruppen mødes 6 hele dage i min klinik i Svendborg i løbet af foråret 2021. Datoerne planlægger vi sammen, så det passer ind i dit studie.
Formålet med deltagelsen er at lære at bruge Compassion i forhold til sig selv og sine egne udfordringer.
Vi vil derfor arbejde med Compassionate Mind Training, som opbygger evnen til medfølelse gennem undervisning i sindets natur og forståelse af betydningen af compassion samt gennem mindfulness- og visualiseringsøvelser.
Vi vil især have fokus på at bruge Compassion i forhold til følelser af skyld og skam og i forhold til selvkritiske tanker. Kæmper du med tendens til perfektionisme og indre usikkerhed, og stiller du høje krav til dig selv, vil du i gruppen lære at forstå disse sider hos dig selv og lære at møde dem med visdom, omsorg og styrke.
Deltagelse i gruppen koster 5000 kr. Er du medlem af sygesikring danmark, kan du få ca. 600 kr. dækket af din sygesikring.
Kontakt mig på mail, hvis du er interesseret i at deltage.
Nedenfor kan du se mit opslag vedr. gruppen.